Vi er igen i år gået sammen med Skive GF og Nykøbing Mors IF om et samarbejde med Ungdomsholdet. Holdet retter sig til de unge drenge og piger, som kommer hjem fra efterskolen og bare ikke kan få nok af gymnastik.
Ungdomsholdet er for dig, der elsker at lave gymnastik. Der vil være målrettet træning for alle niveauer, det eneste krav er, at man vil gymnastikken, og at man er fyldt 16 år. Som udgangspunkt vil vi lave mellem 5 og 10 opvisninger i foråret.